Elisabeth Nejsum
HEALING ✦ TERAPI ✦ MINDFULNESS
Elisabeth Nejsum
TERAPI ✦ HEALING
MINDFULNESS
Hvem er jeg?
Jeg hedder Elisabeth Celeste Elena Nejsum.
Jeg er født i 1948 i Øster Vrå, Vendsyssel. Jeg er vokset op i et godt hjem med mor, far og 5 søskende.
Jeg er skilt og gift igen. Jeg har 2 voksne døtre og en bonus-søn.
Jeg har siden min ungdom interesseret mig for den alternative verden.
Jeg læste bøger herom, og senere blev det til foredrag, kurser og uddannelser.
Jeg har beskæftiget mig med menneskelig udvikling på mange planer, herunder omfattende egen udvikling.
Jeg er klartfølende og har klarsyn. Det betyder, jeg kan “føle” dig og i klarsynet, ser jeg symboltegninger, som handler om dig.
Jeg tror på engle, jeg tror på at “håb gør det umulige muligt.” Jeg tror på, at tankens kraft kan skabe mirakler.
I 8 år har jeg undervist børn fra 7 til 14 år i billedkunst i Gram Billedskole. Jeg maler selv, både intuitivt og naturalistisk. Kreativitet er for mig livgivende og sjovt.
Jeg har haft egen klinik fra 1992 på Sjælland og i Sønderjylland.
Under Polioepidemien i 1952, blev jeg som 4-årig, syg af polio / børnelammelse, som gjorde min højre side af ansigtet lam. Heldigvis kom jeg mig over lammelsen.
Men jeg havde i mange år følelsesmæssige abstinenser af polioen, da den har berørt centralnervesystemet. På den måde har sygdommen fulgt mig langt i livet, men bl.a. Terapi, Healing og Zoneterapi har hjulpet mig.
Ligeledes har jeg som voksen haft en længere sygeperiode med Stress. I det forløb, hjalp Healing, Zoneterapi og Meditation/Mindfulness mig rigtig meget.
CV
-
Clairvoyance kursus v/ Ingelise og Steen Landsy 2020
- Blindtegning hos Lana håndlæsning, Esbjerg, april 2018
- NADA – akupunktør hos Lars Wiinblad/ NADA Danmark, nov. 2017
- Regressionsterapeut hos Rich Modlock, Lotus Hjerte Center, Jelling, 2014
- Mindfulness Practitioner hos Mindfulness Akademiet v/ Flora Skouboe Eriksen og Jørgen Melchiorsen, 2013
- Soul Body Fusion hos Jonette Crowley 2013
- Stress- og Allergi Konsulent hos Ole Larsen 2010
- Reikihealing I og II v/Jens Søeborg, Stege,2001 og 2002
- Samtaleterapi og kommunikation hos psykoterapeut Mona Daugaard, Frederiksværk, 2002
- Øreakupunktur hos Carsten Lauborg, Søborg, 2000
- Drømmetydning hos Bodil Sylvest, Frederiksværk, 1995
- Helhedsterapeut fra Bioforce, 1994.
Bindevævsmassage hos Hansi Schianansky, Hillerød, 1992 - Zoneterapeut med akupressur fra Roskilde Muskelterapeutskole, 1992
- Har fortløbende taget kurser i healing, TFT, kroppens energifelter, clairvoyance
Jeg er uddannet:
- Zoneterapeut med akupressur fra Roskilde Muskelterapeutskole, 1992
- Lærer fra Ribe Stats Seminarium, 2005, har bl.a. liniefag i Billedkunst
- Psykologistudiet ved Århus Universitet, 1974-1976
- Fritidspædagog, Aarhus 1971
Jeg har arbejdet med børn i over 45 år.